Region Hovedstadens Psykiatri halter bagefter. Eller gør den?

REGION HOVEDSTADEN - 28. januar 2021
Af Susanne Due Kristensen, Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden

Det er i hvert fald det indtryk man let kan få, hvis man kun bygger sin opfattelse på den retorik, som ofte anvendes i pressen, radio og TV. Især når debatten spores ind på Region Hovedstadens Psykiatri (RHP). Som formand for Region Hovedstadens Social- og Psykiatriudvalg mener jeg ikke, at megen af den omtale som RHP får i det offentlige rum giver et retvisende billede af den pulserende og udviklingsorienterede organisation som RHP er. Vi har masser af engagerede ledere og medarbejdere, som samarbejder på kryds og tværs med kommuner, civilsamfund, pårørende og brugere og som hver dag står på pinde for, at gøre en forskel for borgere med psykisk sygdom. Det skal vi gøre en aktiv indsats for at fortælle, især med et regionrådsvalg for døren. Og det kan vi godt gøre sammen for der er mange gode historier, som ikke er fortalt.

Det er i min optik et helt forkert billede der ofte tegnes i medierne og i de offentlige debatter af Region Hovedstadens Psykiatri (RHP), når det gælder udviklingen i psykiatrien. For der er faktisk langt flere gode historier end dårlige. Alt andet ville jo heller ikke give mening. Men det er desværre de dårlige historier, som klæber lettest, og ofte finder vej til en sensationshungrende presse. Mange af disse historier understøtter fordomme og bidrager til, at mange møder og dialoger, også i egne rækker, tager udgangspunkt i en retorisk tilgang baseret på fordomme frem for faktuel viden om, hvad psykiatrien faktisk leverer af kvalitetstiltag i dag. Jeg skal være den første til at erkende, at på en arbejdsplads med 5000 ansatte og et massivt flow af patienter, så sker der naturligvis ind imellem fejl. Nogle gange også alvorlige fejl, som berettiget kan påtales og som naturligvis ikke skal gemmes af vejen, men gøres til genstand for læring og forbedring. Vi har også en masse lovmæssigheder der ønskeligt kunne være anderledes og som nogle gange gør det svært for, medarbejderne fx at inddrage de pårørende, som de ønsker at blive inddraget. Men betyder det, at psykiatrien i Region Hovedstaden ikke prioriterer samarbejdet med brugerne og de pårørende højt? At der ikke udvikles fagligt og behandlingsmæssigt i Region Hovedstadens Psykiatri? At vi ikke har øje for, og håndterer de løbende udfordringer med et stigende pres på Psykiatrien? Eller, at vi tager medarbejdernes arbejdsmiljø useriøst fordi vi ikke har 0 arbejdsskader årligt? Nej det gør det ikke. Det handler om balance og nuancer. Og her syntes jeg, at der er for få omtaler af de mange gode tiltag der hver dag sker i Region Hovedstadens Psykiatri, ikke mindst de mange tiltag, hvor vi er helt i front på landsplan. Mest af alt syntes jeg at det er problematisk, at omtalen af RHP i landspressen alt for tit knyttes til problematiske enkeltsager. Det gør, at disse enkeltsager tit kommer til at blive synonym for hele RHP´s kvalitetsniveau. Det er uholdbart og det syntes jeg vi skal gøre noget ved sammen.

Derfor vil jeg gerne i dette indlæg og i en række indlæg i de kommende nyhedsbreve give et mere positivt og indgående indblik i den politiske prioritering af - og udvikling i - Region Hovedstadens Psykiatri. Det er den reflekterede erkendelse af, at vi politikere, som træffer beslutningerne og som har indsigt i, hvad der udvikles i den kliniske praksis måske ikke altid formår, at få de gode historier ud til vores bagland og offentligheden. Jeg vil i det følgende ikke bevæge mig særligt meget ind på landspolitikken. Alle ved, at vi overordnet efterlyser en langsigtet 10 årsplan for psykiatrien, som vi håber regeringen snart barsler med. Jeg vil heller ikke omtale behovet for flere ressourcer, som også er tiltrængt i en tid med stort pres på hele det psykiatriske område. Disse ting afgøres nationalt, men vi presser på politisk. Mit indlæg vil primært handle om de gode historier, der udspringer af de beslutninger vi tager på det psykiatriske område i regionsrådet, og som udfyldes af RHP.

Psykiatrien i Region H er en velsmurt organisation, som på rekrutterings og fastholdelsesområdet er betydeligt mere privilegeret en mange andre regioner i Danmark, også selv om vi, som hovedstadsregion, har en større population, og flere brugere tilknyttet regionens psykiatritilbud. Det ”fagligt overskud” vi har i Region Hovedstadens Psykiatri, giver sig bl.a. udslag i mere forskning, som kan afdække nye veje behandlings- og rehabiliteringsmæssigt. Vi udveksler viden med de andre regioner og lærer af deres projekter, men jeg vil også gerne pointere, at mange andre regioner har blikket stift rettet mod Region Hovedstadens Psykiatri fordi vi i stor stil går foran når det gælder fx patient- og pårørende inddragelse, inddragelse af PEERS, nye tiltag som kan understøtte patienternes recovery, nedbringelse af tvang, medicinaftrapning og mange andre tiltag. Det siges måske ikke så højt nok, men jeg bliver glad og stolt, hver gang jeg møder kollegaer ude i landet, som med interesse spørger ind til og føler sig inspireret af det jeg kan fortælle om Region Hovedstadens mange nye tiltag på Psykiatriområdet.

Psykiatrien er for mig, og mange andre, en stor del af socialdemokraternes DNA. Det samme er ønsket om større lighed i sundhed. I de senere år, hvor stigning i antallet af borgere og pårørende, som rammes af psykisk sygdom, eller de afledte konsekvenser heraf, er trådt tydeligere frem, er den ulighed i sundhed, som borgere med psykisk sygdom har været genstand for gennem mange år, også trådt tydeligere frem. Det har afstedkommet et sigende krav om mere lighed i sundhed og flere ressourcer til Psykiatrien ikke bare hos befolkningen generelt, men i særdeleshed også i vores partiorganisation og hos regionrådsgruppen. Derfor har socialdemokraterne i regionsrådet prioriteret, at gå foran i kampen for, at friholde Psykiatrien for besparelser ved budgetforhandlingerne de sidste år. På samme måde har vi været bannerfører når det handlede om at tildele Psykiatriområdet nye midler, hvor vi kunne finde råderum til det, i de afmålte midler vi hvert år får tildelt af staten. Det har via godt politisk håndværk betydet, at vi er lykkedes med, at få politisk opbakning til at prioritere over 250 mio. kr. til psykiatrien over de sidste 3 år. Det er ganske godt gået, men har også betydet, at andre områder er blevet prioriteret lavere. Fx har det øvrige sundhedsområde og det regionale udviklingsområde kun har haft 20-40 mio. kr., at gøre godt med ved budgetforhandlingerne. Den prioritering HAR løftet Psykiatrien i Region Hovedstaden og det KAN mærkes positiv i praksis, trods et stigende patientpres.

Det har betydet, at vi har kunne konvertere åbne afsnit til intensive afsnit og dermed øge normeringerne på de afsnit, hvor vi har de allermest syge patienter indlagt. Det har betydet at vi har kunne reducere brugen af tvang, særligt antallet af bæltefikseringer. Vi har også styrket aktivitetsniveauet på afsnittene, ansat flere medarbejdere med brugerbaggrund (Recovery-mentorer) og indgået et samarbejde med frivillige om, at komme og bidrage til øget brugeraktivitet i hverdagen. Alle tiltag som har øget patienternes trivslen under indlæggelse, og skabt mere tid til nærvær.

Vi har styrket og udviklet samarbejdet med kommunerne, civilsamfundet og ikke mindst patientorganisationerne gennem et tættere samarbejde med parterne bl.a. omkring netværksmøder i relation til udskrivelser, ligesom vi har stiftet en pulje til at understøtte nye samarbejder på tværs, der kan understøtte patienternes recovery-proces under og efter udskrivelse. For netop at sikre de bedste tilbud til brugerne i deres recovery-proces har vi løbende udbygget og bevilliget penge til Skolen for Recovery. Sidst, men ikke mindst, har vi udbygget distriktspsykiatrien med Fact-team, som kan yde fleksibel behandling og støtte til borgerne efter udskrivelse i deres nærmiljø.

På Børne-ungeområdet lykkedes det i perioden 2018 til 2019 er ændret en elendig overholdelse af udrednings- og behandlingsgarantien fra sølle 38 % til nu næsten 100%, så alle både børn, unge og voksne nu udredes rettidigt i forhold til udredningsgarantien. Vi har også i Børne-ungepsykiatrien forbedret overgangene ved udskrivelsen af børn, samt klinisk fået udarbejdet en nye procedure, der skal lette overgangen fra Børne-unge psykiatrien til Voksenpsykiatrien for børnene og deres familier. Et område der vedholdende er fokus på at forbedre. Desuden er der ligesom på voksenområdet nu også indført udegående teams samt pårørende kurser til børn, som pårørende, på flere psykiatriske centre.

I udvalgsarbejdet i social- og psykiatriudvalget vægter vi samarbejdet med vores interessenter højt. I dag har vi i derfor patientorganisationerne med helt ind i maskinrummet på Social- og psykiatriudvalgets temamøder om 3 årsplanen. Det er en naturlig følge af, at bruger- pårørende organisationerne, medarbejderne i psykiatrien og kommunerne alle bidrog aktivt i arbejdet med at udfærdige den nye 3 års plan for Region Hovedstadens Psykiatri. Desuden har vi gjort det muligt for alle der er interesseret i at følge med i Social- og Psykiatriudvalgets arbejde med 3 årsplanen, at følge det politiske arbejde via regionens hjemmeside, hvilket vi kan se, at en hel del borgere gør. Socialdemokraterne indtog en ledende rolle, da vi skulle udarbejde den nye regionale 3 års plan for Region Hovedstadens psykiatri og fik dermed sat et stort fedt socialdemokratisk aftryk på de kommende års fokus i psykiatrien. Et af de områder vi gerne ville fokusere mere på var mere lighed i sundhed for borgere i udsatte positioner med psykisk sygdom, ikke mindst gruppen af psykisk syge borgere med dobbeltdiagnose. Dette arbejde er vi nu i gang med at rulle ud. Der er især i budget 2021-2024 afsat både penge og vedtaget nye indsatser, som adresserer dette arbejde. Det vil jeg fortælle lidt om i næste nyhedsbrev.

For 3 år siden indførte vi et årligt dialogmøde mellem politikerne, de faglige organisationer, medarbejderne og lederne i psykiatrien, hvor vi taler om det der er svært og det der kan gøres bedre. Det er blevet en stor succes, som understøtter det gode samarbejde på tværs af organisationen. Desuden bruger Social- og Psykiatriudvalget mange timer og dage om året på at besøge vores sociale institutioner og kliniske afdelinger. Det er vigtigt, at vi har indblik i medarbejdernes og brugernes hverdag, så vi ved hvilke udfordringer og behov de har i på arbejdet, på botilbuddet eller under indlæggelse. Skal politik opleves vedkommende er det vigtigt med tilstedeværelse og dialog ansigt til ansigt.

Vi har et stort fokus på medarbejdernes trivsel og på, at de oplever arbejdsmiljøet som trygt og sikkert. Derfor har vi kontinuerligt investeret i medarbejdernes kompetenceudvikling og har fokus på at sikre, at den enkelte medarbejder har den viden og de faglige kompetencer de har behov for i det daglige arbejde, herunder kompetencer inden for konflikthåndtering og kommunikation. Vi har styrket medarbejdernes introduktionsforløb i psykiatrien og følger tæt den enkeltes trivsel gennem kvartalsvise trivselsmålinger og løbende dialog med ledelsen. Desuden bygger vi i øjeblikket et nyt Campus i Ballerup, som fremtidigt vil give medarbejderne mulighed for i simulerede situationer, at udvikle nye og bedre handleberedskaber, som kan styrke dem i det kliniske arbejde. Intentionen er, at dette center fremadrettet også kan danne rammen om nye og udbyggede uddannelsestilbud på tværs af kommunerne og regionen.

Men de fysiske rammer har også betydning for både trivsel, arbejdsmiljøet og den enkeltes sikkerhed. Da mange byggerier i Region Hovedstadens Psykiatri er nedslidte har vi iværksat en masse nyt byggeri, som tænker alle disse vigtige elementer ind. Således bygger vi nyt både inden for retspsykiatrien på Sct. Hans, nyt psykiatrisk center på Bispebjergmatriklen, ligesom vi planlægger en nyt moderne Børne-ungepsykiatrisk Center på Glostrupmatriklen. Her håber vi inden for en kortere årrække på, at kunne tilbyde børn, unge og deres pårørende en behandling i verdenskasse i nye tidssvarende rammer.

Med dette input håber jeg I vil bidrage til, at løfte fortællingen om Region Hovedstadens Psykiatri. For det er jo heldigvis sådan, at langt de fleste som rammes af psykisk sygdom kommer sig og genoptager deres tidligere liv efter et godt og veltilrettelagt patientforløb, ikke mindst på grund af et engageret og fagligt dygtigt personale, som hver dag går på arbejde for at gøre en positiv forskel for patienterne. Og i den fortælling ligger implicit en anden positiv fortælling, nemlig, at socialdemokraterne med deres værdigrundlag er garant for, at Psykiatrien også fremadrette styrkes og løftes.