NYHEDER & DEBAT

Vi skal prioriterer dagplejen

LÆSERBREV - 03. november 2021
Af 
Thomas Brücker, Gruppeformand 

Der er ikke to børn, der er ens og børn har forskellige behov. I Hillerød kommer der rigtig mange nye børn til, og det er godt, for børn er vores fælles fremtid.

Denne stigning i børnetallet gør, at vi får brug for nye dagtilbud. Vi bygger i dag både nye institutioner og udbygger dem, vi allerede har.

Vi har til gengæld langt sværere ved at øge antallet af dagplejere. Det er jeg rigtig ked af for vores dagpleje kan tilbyde noget særligt. Derfor håber jeg, at flere vil melde sig som dagplejere.

En dagpleje minder i langt højere grad om det miljø, som barnet kommer fra, og det er for nogle forældre trygt. Nogle børn er også lidt ekstra sensitive og har svært ved at håndtere den støj, der naturligvis kan være, når mange børn er samlet i en institution. Der findes ikke en one size fits all og vi skal som kommune både tilbyde vuggestue og dagpleje, så forældrene har et valg, der passer bedst til Deres barn.

Så hvis du kender en, der måske gerne vil være dagplejer, så har vi i vores kommune brug for mange flere.