150-året for Socialdemokratiets oprettelse

TALE - 15. oktober 2021
Af Niels Nedergaard, Bestyrelsesmedlem

Jeg fik i anledning af jubilæet lyst til at dykke helt ned i den første tid for arbejderbevægelsen, da det både var svært og forbudt, og se på nogle af dem, som overvandt denne modstand i retning af et mere åbent, demokratisk og retfærdigt samfund. Og til allersidst en lille historie om min egen farfar.

Her kan du læse, hvad jeg fandt frem til.

Før den 15.  oktober 1871. Tømrerstrejken i 1794
Den første egentlige konflikt er Tømrerstrejken i 1794. Starter som mange andre konflikter med nogle småting, to tyske svende kan ikke få deres afskedsseddel. Normalt kunne der kun skiftes to gange om året. 1. maj og 1. november. Måske Mortensdag. (Disse skiftedage har holdt sig til langt op i vores dage på landet.) Udvikler sig til en større strejke med 300 tømrersvende samt andre fag. Første eksempel på solidaritet. Strejken bliver slået ned med militær, dog først et forsøg med kapellanen ved Nikolaj Kirke som mægler. Uden resultat selvfølgelig. Angst for at gentage situationen i Frankrig med revolution er tilstede.

Revolutionsåret 1848
Enevældens fald og juni-grundloven i 1949.

I den politiske frihedsbevægelse opstår der flere foreninger: Håndværkersvendenes faglige og sociale bevægelser. Noget der hed Oldgeselle-forening (ældste svend). En anden var den borgerlige og liberale oplysningsbevægelse.

Den mere socialistiske politiske understrøm kom til udtryk ved mennesker som Frederik Dreier. Måske den første socialist.

Jernstøber P.F. lunde udgiver ”Forslag til forbedring i de arbejdende klassers kår”. Den spirende industrialisering kunne ændre vilkårene for håndværkerne og gøre dem til proletarer.

For arbejderne i byerne er forholdene elendige. Arbejdsdag på 12 til 13 timer, elendige boligforhold og ringe lønninger.

Frederik Drejer får dannet arbejderforening” Arbejderklassen vej”. Der opnår op mod 1100 medlemmer.

Desværre dør Frederiks Drejer i en ung alder, med andre fører ideerne videre.

Udviklingen i samfundet betyder, at Næringsloven ophæves i 1862, og dermed er der som princip indført fri næring, eller øget konkurrence og en mere liberalistisk samfundsøkonomi uden de tidligere købstads- og lavsprivilegier. Lavsvæsenet ophører delvist.

Louis Pio-Geleff og Brix
I maj 1871 udgiver Pio det første af de socialistiske blade. Her omtales de kapitalløse arbejdere, proletariatet. I en af pjecerne er der de berømte ord: Hvad arbejderne ønsker skal sættes igennem med loven eller uden den.

Louis Pio var løjtnant i 1864, men kom ikke med i krigen. Herefter beskæftiget ved postvæsenet, hvor han blandt andet fik ideen til de røde postkasser og dette fordelingssystem.

Det var de elendige forhold for arbejderne i København og for landarbejderne, der var drivkraften for Louis Pio.

Pariserkommunen har helt sikkert været inspirerende.

Pio korresponderede også med Karl Max om oprettelsen af en 1. internationale i Danmark.

Pio var under konstant overvågning fra myndighederne.

Den 21. juli begynder ”Socialisten’’ at udkomme som ugeblad med Harald Brix som redaktør.

Et mål var at få dannet en dansk forening af arbejdere i alle fag, der kunne slutte sig til vores store forbillede, Internationale.

I oktober 1871 bliver der indkaldt til stiftende møde den 15. oktober i Tømmerkroen.

Foreningen bliver stiftet, med snart op mod 1.800 medlemmer.

Når det lykkedes for Pio og ikke tidligere, skal der også ses på den store industrielle fremgang i Danmark. Forholdene var anderledes nu end tidligere.

I starten er det en enhedsorganisation, dvs. både fagforening og parti. I mange tilfælde er det lederne af de faglige organisationer, der var de ledende i foreningen.

I april 1972 brød murerstrejken ud i København. Socialisten indkalder til møde i Fælledparken den 5. maj 1872.  Artiklen slutter med ordene: Vogt jer, målet er fuldt.

Myndighederne har fuldt med, og dagen før bliver Pio Geleff og Brix arresteret.

Arbejderne møder alligevel op i stort tal på Fælleden. Politiet har spærret ved Sct. Hans Torv, men mange når frem. Der er også en del kvinder og børn.

Myndighederne har ikke taget nogen chancer. Der er indkaldt både politi og husarer. Myndighederne splitter mængden og der bliver slået både med knipler og sværd, med den flade side.

De 3 personer får hårde straffe dog uden at der er beviser for omstyrtende virksomhed. 6 år til Pio, 5 år til Geleff og 4 år til Brix.

Den internationale Arbejderforening bliver forbudt.

En ny forening bliver stiftet få dage efter. Den Demokratiske Arbejderforening. Det politiske indhold er blevet noget nedprioriteret uden de 3. personer. Det er de faglige, der tager føringen.

I 1876 er Pio fri af fængslet men noget mærket af opholdet. Ligesom de to andre.

Foreningen er gået en del tilbage, men Pio får indkaldt til en genstiftelse, og i Gimle på Frederiksberg bliver et program vedtaget for bevægelsen. Der er blevet kikket til et program fra Tyskland, men de mere hårde tiltag fra Tyskland er fjernet fra programmet. Gimleprogrammet holder stort set til op til 1930´erne.

Myndighederne er stadig ude efter de 3 svækkede personer og de tager imod et tilbud om at komme til USA med et beløb, så de kan komme ud af deres gæld. Storkapitalen betaler for arrangementet. Thitgen bl.a. De bliver af nogle betragtet som forrædere. 50 år efter får de dog oprejsning. I deres tilstand kunne de nok ikke gøre andet.

Krise i Europa i 1870’erne og foreningen falder i medlemstal til 200.

En handskemager Peter Knudsen tager initiativer og får gang i foreningen igen. Formand for foreningen fra 1882 til 1910. Næsten lige så længe som Th. Stauning.

I 1878 bliver der en adskillelse af Socialdemokratiet og fagforeningen.

Fagforeningen optager alle, der er inden for det faglige område og solidariske. Partiet de bevidste socialister.

Selv om der er en stor udvandring til USA - i perioden fra 1860-1920 300.000 - er der også stor tilgang til hovedstaden og de større byer.

Grundlaget for oprettelse af fagforeninger er tilsted i 1880’erne. Der oprettes lokale fagforeninger samt afdelinger af Socialdemokratiet ude i landet, i Hillerød i 1885.

Store strejker i perioden og kampe med strejkebrydere, der i enkelte tilfælde fik en tur i havnen.

Små strejker udvikler sig til større loutout.

Der er forfatningskampe mellem Højre og Venstre, så Venstre støtter Socialdemokraterne i en række tilfælde. Der er fremgang i byråd og i København. I 1901 får Socialdemokratiet sin første borgmester, Jens Jensen. Der senere bliver formand for de Samvirkende Fagforbund.

I 1884 får Socialdemokratiet 2 mandater i Folketinget og herefter går det hastigt fremad. En af de valgt er Chresten Hørdum, der også i en periode i starten af 1880’erne formand for partiet.

I 1901 må Estrup trække sig og et systemskifte er gennemført.

Der bliver ligeledes oprettet strejkekasser i 1880 og 1890.

Et tillidsmands-system sættes op. Der påbegyndes en vis uddannelse af faglige ledere.

Landarbejderne er vanskelige, at få i tale. Store poeter som Skjoldborg og Aakjær gør dog deres.

Der er et opgør mellem Bernstein og Peter Knudsen om linjen i Socialdemokratiet. Skal vi følge den tyske linje med kommunisme og revolution eller én mere moderat linje.

Peter Knudsen linje med demokratisk og reformvenlig linje følges.

En person som Borgbjerg går også i artikler imod Bernstein.

Der opstår efter 1905 alliancer med det Radikale Venstre, der holder i mange år fremover.

De ufaglærte er i en dårligere situation end de faglærte. Dårlige uddannelse og lønninger. De kan opsiges uden varsel.

De ufaglærte får en stor person i Lyngsie. Lyngsie en stor agitator og fantasifuld. Får dannet Dansk Arbejdsmandsforbund i 1898.

Natmandsstrejken skal nævnes. Der indsættes strejkebrydere, som skal have nøglerne til portene så latrinerne kan tømmes. Lyngsie får nøglerne hentet og lægger dem i en stor bunke, så kan de selv prøve at finde den korrekte nøgle.

Kvinderne har også svært ved at organisere.

Der er to grupper: Kvinder på fabrikker, især tekstil, og kvinder i ”huset”.

Kvindeligt arbejderforbund bliver dannet i 1898 med Olivia Nielsen som formand.

De ville egentlig gerne være i Arbejdsmandsforbundet, men det var der ikke tilslutning til. I stedet blev der indsamlet kr. 100,00, så kunne de selv starte. Lyngsie hjælper dog kvinderne meget i starten. Kvinderne får ikke lov til at administrere alt i deres egen forening.

Ser man billeder af bestyrelsen for kvinderne optræder der en mand. Kassereren. Der skal være en mand på pengene. Utroligt, når det betænkes, at kvinderne i arbejderhjemmene i mange tilfælde klarer både mand, børn og husholdning samt i mange tilfælde arbejde.

Der gennemføres en fabrikslov, så børn under 10 år ikke må være på fabrikkerne.

På landet er det anderledes. Min farfar kom ud at tjene som 5-årig. En kæp i hånden og så holde sammen på noget kvæg. Nogle få øre i betaling. Det der ikke blev afleveret til forældre, er sikkert gået til tobak.

Skolegang, ja. En dag sidder min farfar op af den kalkede længe og læser i en skolebog. Borgbjerg kommer forbi og siger: ”Hvad sidder du der og læser, det kan sku da være lige meget med dig, du skal da hverken være præst eller degn”.

Han klarede sig nu godt alligevel, blev faglært mejerist.

Den store lockout i 1899
Det starter som en mindre konflikt i Randers for nogle snedkere.

En af de største arbejdskampe nogensinde.

Arbejdsgiverne lockouter op mod 40000 arbejdere og 4500 arbejdsgivere er involveret.

Stater i maj og slutter først i september.

Der er stor nød i mange familie. Køkkenhaven hjælper i nogle tilfælde. Der indgår penge fra udlandet.

Septemberforliget, er både en sejer og et nederlag for bevægelse.

Arbejdsgiverne bevarer retten til at lede og fordele arbejder og at ansætte og afskedige medarbejdere.

Fagforeningerne bliver anerkendt som forhandlingspartner. Der indgår konfliktregler.

Arbejdsløshedskasser oprettes i 1897.

De efterfølgende år
Retten til at stemme er i mange år ikke tillagt for fattige, fremmede, fallenter, fængslede og fjolser. Dette ændres først meget senere.

T.H. Stavning er leder af Socialdemokratiet fra 1910 til 1939. Den længst siddende formand.

Indgår som minister uden portefølje i Zahles regering. Før år 1920.

I 1920 den store Påske krise, da Christian den 10. afskediger Zahle fra det Radikale Venstre. Der er generalstrejke og optræk til af afskedige kongen. Kongen forsøger uden held af får flere til at danne regering. Det er Stauning der må gå til kongen og får reddet situationen. Der iværksættes et valg, hvor det dog er Venstre, der får regeringsmagten.

I 1924 dannes den første Socialdemokratiske regering med Stauning som statsminister. Det er også den første regering i verden, der har en kvindelig minister, Nina Bang.

Socialdemokratiet for først flertal i Landstinget med de radikale i 1933, så det har være år med vanskelige forhandlinger.

Det var den første tid.