NYT FRA REGIONEN

At være eller ikke at være tvangsindlagt

REGION HOVEDSTADEN - 06. marts 2021
Af Susanne Due Kristensen, Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden

Region Hovedstadens Psykiatri kom igen i pressens fokus i februar. Politiforbundet påstod, at antallet af tvangsindlæggelser var blevet tredoblet over de sidste 10 år. SIND udtalte, at årsagen var begrundet i ressourcemangel, og at patienterne blev udskrevet, før de var raske.

Sundhedsstyrelsens og Region H’s egne opgørelser viser, at antallet af tvangsindlæggelser har været stabilt siden 2012-2013, endda med et lille fald, siden Sundhedsstyrelsen begyndte at måle på tvang. Men politiets opgørelsesmetode er ikke retvisende. For politiet opgør tallene, så alle tilkald til mennesker med psykisk sygdom bliver registreret som en tvangsindlæggelse. Både når indlæggelse ikke er aktuel, og når en ”truende” tvangsindlæggelse ændres til en frivillig indlæggelse eller andre indsatser. Men hvad gør vi egentlig for, at forebygge tvangsindlæggelser i Region H?

Socialdemokraterne i Region H er meget stålsatte på at reducere alle former for tvang. For brugen af tvang og tvangsindlæggelser er dybt indgribende i den enkeltes frihed. Det kan være voldsomt traumatiserende for både borgen selv, for evt. familie og børn og de medarbejdere, der er involveret i tvangen. Det kan tillige fremme stigma og fordomme om psykisk sygdom.

Vi har fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling
Derfor har vi bl.a. et vedholdende fokus på, at medarbejderne i psykiatrien løbende kompetenceudvikles, og at nye metoder og indsatser inddrages i behandlingen og omsorgen, så medarbejderne på et højt fagligt kvalitetsniveau kan imødegå borgerens psykiske udfordringer uden brug af tvang, også i indlæggelsessituationer.

Man kan have en holdning til, men der er ingen dokumentation for, at de borgere, der bliver en politiopgave, er udskrevet for tidligt. Det er også en misforståelse generelt at kritisere, at patienter bliver udskrevet, før de er ”raske”. Det er ikke under indlæggelse, borgerne bliver raske, det er her, de bliver stabiliseret.

Når jeg, måske lidt provokeret, skriver dette, så er det fordi vores sundhedsvæsen i dag er organiseret således, at indlæggelse primært er forbeholdt de akutte og allermest syge patienter, hvorimod den forebyggende og opfølgende behandling sker uden for hospitalet. Det betyder konkret, at når patienterne lægeligt vurderes stabile, så bliver de, måske med et kort ophold på åben afdeling, udskrevet til videre ambulant behandling og socialpsykiatrisk opfølgning i kommunen, også selvom de ikke er 100 % færdigbehandlede. For al forskning viser, at det at ”komme sig” og blive ”rask”, altså den enkeltes recovery, bedst sker i borgernes eget nærmiljø.

Somatikken følger trop
Sådan foregår det også i somatikken. At ”komme sig” i forbindelse med psykisk sygdom tager tid og kræver både sundhedsfaglig og socialpsykiatrisk støtte. Men selv om man får det, så er der nogle borgere, som aldrig bliver helt raske. I stedet lærer de, trods perioder med sygdomsgennembrud, at leve et godt liv med deres sygsom. Det lærer man ikke på hospitalerne.

Flere patienter kræver flere ressourcer. Derfor har socialdemokraterne løbende prioriteret bedre normeringer og flere intensive sengepladser i psykiatrien, så de allermest syge patienter sikres en højt specialiseret og intensiv behandling på afdelinger med bedre normeringer. Også bemandingen i Fact- og botilbudsteamene i psykiatrien er løbende øget.  Det betyder, at vi hurtigt kan rykke ud til, eller øge antallet af besøg hjemme hos de borgere, som i perioder oplever forværring i deres psykiske sygdom. - Og det virker. Indsatsen fra botilbudsteamet på Amager viser bl.a., at de lokalt har reduceret antallet af tvangsindlæggelser med 23%.

Vores parti prioriterer psykiatrien højt
Socialdemokraterne prioriterer psykiatrien højt i budgetforhandlingerne. Det er blevet til over 350 mio. nye driftskroner over de sidste 4 år. Og det kan mærkes. Langt de fleste patienter oplever i dag gode patientforløb med veltillagte udskrivelser og den rette opfølgning. Jeg erkender dog fuldt ud, at i en psykiatri med et stort patientpres, så forekommer fejl. Særligt ukoordinerede udskrivelser med mangelfuld opfølgning i den ambulante psykiatri eller i den kommunale indsats, kan lede til tvangsindlæggelser. Det skal vi naturligvis gøre alt for at forebygge sker, og det gør vi, i et stadig tættere samarbejde med kommunerne. Derfor er fælles forebyggelse af tvangsindlæggelser nu også blevet et fast punkt på psykiatriens samordningsudvalgsmøder med deltagelse af bl.a. kommunerne og de praktiserende læger.

Visse patienter lander mellem de to stole
Men der er en mindre gruppe af patienter i psykiatrien, som hele tiden lander mellem ”2 stole”. De er særligt truet af tvangsindlæggelser. Det er især borger, som er voldsomt udfordret af deres psykiske sygdom, af misbrug og hjemløshed, og hvor eksisterende hjælpestukturer, herunder lovgivningen, ikke i tilstrækkelig grad slår til. Dem skal vi, i et samarbejde med kommunerne, gøre meget mere for at hjælpe. Det må bare ikke blive sådan retorisk, at deres mangelfulde patientforløb bliver synonym for de mange patientforløb i psykiatrien, som rent faktisk er vellykkede. Det er ikke helt fair, men værst af alt afstedkommer en sådan generalisering let et øget fokus på allerede velfungerende patientforløb, frem for et øget fokus på de patientforløb, som har brug for et særligt løft.

For socialdemokraterne er det et must finde de indsatser som kan styrke patientrettighederne og indsatsen for denne særlige komplekse målgruppe og reducere den ulighed i sundhed, som de alt for ofte er genstand for. Regionens Udsatteråd, civilsamfundet og andre gode folk med stor viden om disse borgers komplekse behov har bidraget med nye ideer og indsatser, som vi politisk har løftet ind i budget 2021-24 bl.a. socialoverlæger og sygeplejersker i psykiatrien, øget herbergsbetjening, og en videre undersøgelse af om særlige udsatte enheder, i et samarbejde med kommunerne, vil kunne løfte indsats for denne målgruppe. Der er ikke tale om et kvik-fix, dertil er kompleksiteten i disse patient- og borgerforløb alt for stor, men om et langt sejt træk i et samarbejde med kommunerne, brugerne selv og en lang række aktører om, at løfte indsatsen for netop denne målgruppe.

Samarbejde på tværs er en sejr
Det godt for borgerne, at samarbejdet på tværs af Region H, kommunerne og andre aktører er blevet styrket. For der er ofte er et meget langt forløb forud før borgerne bliver (tvangs)indlagt. Et forløb hvor borgerne typisk befinder sig i på gaden, i eget hjem eller på et botilbud. Her kan et tættere samarbejde, en styrket forebyggende indsats og en ambitiøs 10-års plan for psykiatrien forhåbentlig bidrage til at nedbringe antallet af tvangsindlæggelser.