Socialdemokraterne om børn og unge

Børn og unges trivsel skal komme først

Alle børn uanset bagrund har ret til at trives i deres hverdag, til at kunne rummes i den lokale folkeskole og til at være en del af fællesskabet.

Børn der ikke trives i kortere eller længere tid skal støttes på en god måde. Når vi kan se, hvad der er det bedste for dem, skal de hurtigt videre til et tilbud, der passer til netop det barn.

Det er vigtigt med flere lærere og pædagoger på flere klasetrin, og vi er allerede i gang med flere ressourcer til folkeskolen til netop to fagprofessionelle i flere klasser. Og det skal fortsætte.

Børn og unges livschancer bliver stærkere i jo højere grad de kan blive i det almene miljø i dagtilbud og skole. Derfor skal det miljø styrkes. Børn og unge, som en tid har brug for noget mere specialiseret et andet sted, skal have en klar plan for at kunne vende tilbage til den almindelige folkeskole igen, eventuelt med støtte.

Barnets første 1000 dage er meget betydningsfulde for dets udvikling. Derfor skal forholdene i dagpleje, vuggestue og børnehave være så gode, at børn kan gribes og rummes, og så overgangen til skolen bliver god.

Vi mener, at det et afgørende, at de fleste voksne omkring børn er faguddannede.

I takt med at der tilføres flere medarbejdere og flere kompetencer til det almene, kan flere børn trives.

Vi har været med til at skabe opbakning, så alle i byrådet er enige om, at strategien Stærke Fællesskaber skal prioriteres højt. Den strategi omfatter både dagtilbud, skole og fritidslivet.

For at det skal lykkes, har vi afsat flere ressourcer til både det specialiserede område og til folkeskolen.

Det er vigtigt at skabe tryghed hos alle om, at folkeskolen bliver styrket. De stærke specialkompetencer, det samlede skolevæsen har, skal bruges mere ’inde’ i folkeskolen.

Familierne har brug for tryghed og tillid. Medarbejderne i vores institutioner og skoler har brug for at vide, at de kan lykkes.

Vi har stadig stærke specialskoler, hvor der skal lægges en klar plan for, hvordan eleven kan vende tilbage til folkeskolen for at øge sine fremtidschancer.

For Socialdemokratiet er det allervigtigste at sætte børn og unges trivsel først. Derfor står vi bag kursen mod et stærkere børneområde og en stærkere folkeskole.

Vi ved, at børn, der visiteres til et tilbud uden for folkeskolen, klarer sig markant dårligere i ungdoms- og voksenlivet. Det er ikke i orden.

Vi vil forny de fysiske rammer, så børn med behov kan skærmes, og der kan undervises i mindre grupper. Vi mener at mere praktisk undervisning og mere undervisning udendørs kan gavne alle.