NYHEDER & DEBAT
Hvad koster det?
DEBAT - 15. april 2026
Af Martin Hækkerup, Byrådsmedlem
Det spørgsmål stillede vi flere gange Konservative i Hillerød under valgkampen, da de foreslog at gøre ALLE busser i Hillerød kommune gratis.
Først ville de ikke rigtig svare, så prøvede de at spise alle af med at det kostede nok omkring 8 millioner som i Fredericia (kun bybusser).
Nu er svaret så kommet: 40 millioner! Og de har stadig ikke svaret på hvor de penge skal spares.
Jeg ser med en vis frygt frem til budgetforhandlingerne de næste par år, for der risikerer at ligge store nedskæringer at vente, medmindre Konservative indrømmer at deres valgønske mere var varm luft for at få stemmer.
Derudover så vurderer Hillerød Kommune heller ikke at gratis busser vil have den store effekt på trængslen af biler, som ellers var årsagen til forslaget. Det vil nemlig i langt højere grad for fodgængere og cyklister over i busserne.
Jeg har skrevet et debatindlæg om hvordan vi i Socialdemokratiet mener at man fornuftigt bør investere penge i offentlig transport. Vi skal sikre bedre fremkommelighed for busserne i Hillerød og mere og bedre forbindelse mellem land og by. Kvaliteten og kvantiteten af busdriften betyder nemlig mere end prisen på billetten.
Det nytter ikke noget at billetten er gratis, hvis bussen slet ikke kommer.
Vi er for fornuftige investeringer i offentlig transport og det tager vi med til budgetforhandlingerne.