Læren af Macrons fejl

af Nick Hækkerup, folketingsmedlem og kandidat i Hillerød-kredsen

Jeg var på den franske ambassade i København, da det stod klart, at Macron og ikke Le Pen blev Frankrigs præsident. Jeg kunne derfor høre det kollektive lettelsens suk, der lød fra forsamlingen.

Stort set hele det politiske miljø, den intellektuelle elite og medierne i Danmark faldt hinanden om halsen i begejstring. Bevægelsen ”En Marche” var ny og spændende. Macrons valgsejr var en sejr over den populistiske nationalisme, der ellers gik –og går – sejrsgang i Europa. Læs mere

Nytårshilsen fra borgmesteren

af Kirsten Jensen

Et år byder på det, som man får ordnet og afsluttet, og klarhed over det, der ikke blev færdigt, og som bør gøres. Til det, vi nåede, hører legepladsen på Posen, som børnene har taget godt imod, og mere fællesskab gennem fællesspisningerne både i Hillerød og Alsønderup, det indledende anlægsarbejde til det nye hospital i Favrholm og flere andre byggeprojekter med nye boliger.

Til det, vi skal arbejde videre med, hører det helt rigtige projekt for Markedspladsen, vinderprojektet for idræts- og kulturhuset i Skævinge, bedre infrastruktur og en arkitekturpolitik for vores kommune. Læs mere

Godt nytår fra din lokale partiforening

Kære medlem.

Nu når det meste af anden og stegen er fortæret, så vil jeg lige stjæle 5 minutter af din tid.

Vi er snart igennem det første år med de nye byråd, og jeg er virkelig imponeret over vores dygtige og vidende byrødder og borgmester. De knokler alle for at få den bedste løsning for Hillerød kommune, og på grund af det, så oplever i et byråd der i langt højere grad end vi så i sidste periode, sætter dagsordenen og arbejder med tingene. Der bliver ikke ”bare” taget stilling til forslag fra embedsværket. TAK for jeres flid og tid.  Læs mere

Glædelig jul og godt nytår

Julehilsen fra Nick Hækkerup, folketingsmedlem og kandidat for Socialdemokratiet i Hillerød-kredsen

Nu er året sidste debat afsluttet i Folketingssalen, der er ryddet op på skrivebordet og man mærker så småt juleferien kalde. Selvom kalenderlyset har talt ned hele måneden, er det først rigtigt ved at gå op for én nu: Det er jul lige om lidt. Og julestemningen er da også i top hjemme i Gadevang. Træet er fældet, vi har lavet konfekt og julebag – nu sænker freden sig over os.

Udover at være en kærkommen pause med familie og venner er juletiden for mig også tid til refleksion over året, som snart er gået. Jeg kigger tilbage på det forgangne år med glæde. Vi har opnået utroligt meget i løbet af de sidste 12 måneder. Hvis jeg skulle skrive det hele ned, ville denne julehilsen begynde at tage form af en roman, men der er dog et par vigtige nedslagspunkter.
Læs mere

Vækst der virker

Virksomheder i Hillerød Kommune skal have de bedst mulige vilkår, hvis de skal klare sig i den globaliserede verden. Socialdemokraterne er meget bevidste om, at stærke virksomheder med gode arbejdspladser er et vigtigt fundamentet for den velfærd, vi som borgere forventer. 

Socialdemokraterne har støttet C4 Videnscenter fra starten, og vi bakker stadig op om det store arbejde, C4 udfører for vores virksomheder og vores kommune. Socialdemokraterne i Hillerød mener, at vi skal løse de udfordringer, erhvervslivet står overfor, sammen med de lokale virksomheder. Det gør vi blandt andet ved at deltage meget aktivt i de gode samarbejdsfora, der er skabt i Hillerød, som fx Symbiose Hillerød, Strategisk Uddannelsesforum og ByForum. Vi vil styrke samarbejdet, lytte til hvad de lokale virksomheder har brug for, og kæmpe for at støtte vores virksomheder, der hvor det giver mest mening. Det skal sikre gode arbejdspladser i Hillerød – også i fremtiden. Læs mere

Grønne ambitioner

Når vi spørger hinanden, hvad vi synes, der er det bedste ved at bo Hillerød Kommune, vil de fleste af os pege på de grønne omgivelser. Socialdemokraterne vil gøre mere for miljøet. Vi vil bevare og fremskynde naturen – også den bynære natur omkring Hillerød by.

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening skal vi have vurderet, om der kan etableres hegn med bær og blomsterbærende buske på kommunale områder langs større veje og på de grønne arealer, der i dag bare er græs på. Målet er at fremme biodiversiteten og få en smukkere og grøn by. Læs mere