NYHEDER & DEBAT

Debatten om udligning

DEBAT - 15. februar 2020
Af Per Kristensen, Socialdemokrat

Det er nu, vi skal have en debat om vores udligningssystem. På nuværende tidspunkt vil 66 kommuner i 2020 være modtagere, og 32 kommuner vil være bidragydere. Måske er det rimeligt og fornuftigt, men beregningerne er komplicerede, og hvis kriterierne for beregningsgrundlaget er skjult, bliver det hele endnu mere dunkelt, og der skabes mistro og utryghed ved de politiske beslutninger. Jeg, som er socialdemokrat, ønsker, at regeringen fremlægger de forskellige kriterier og spiller med åbne kort, så vi alle kan deltage i debatten.

De fleste synes som jeg, at kommunerne skal have nogenlunde lige gode muligheder for at finansiere deres service. Når fx en familie med skolebørn flytter fra Vestjylland til Hillerød Kommune, skal skolesystemets indhold og krav være rimelige ens – ellers kan det være vanskeligt at flytte skole – dvs. familien skal opleve en tilfredsstillende og genkendelig kommunal service.

Det overordnede beregningsgrundlag for udligningen mellem kommunerne udregnes på baggrund af beskatningsgrundlaget i kommunen, dvs. indtægten i kommunen. Skatteindtægten ganges derefter med landets gennemsnitlige skatteprocent, og derfra fratrækker man så kommunens udgiftsbehov. Udgiftsbehovet kaldes det strukturelle over- eller underskud. Derefter tages 61% af det strukturelle over- eller underskud til fordeling mellem kommunerne.

Kommunens strukturelle over-/underskud fremkommer på baggrund af politiske aftaler. Sidste års kriterier for udgiftsbehovet vægtes på flg. måde: 67% er aldersbestemt og 33% er et socioøkonomisk udgiftsbehov. Det er indholdet i disse kriterier, jeg ønsker frem i lyset.

Fx vil en kommune som Hillerød med skatteindtægter på 3,1 mia. kr. og et udgiftsbehov på 2,1 mia. kr. have et overskud på 1 mia. kr. Overskuddet på 1 mia. kr. skal kommunen derfor udligne med 61% af 1 mia. dvs. 610 mio. kr. Derudover er der en aftale om hovedstadsudligning på 27 % mellem 34 kommuner i hovedstadsområdet. Hovedstadsudligningen ønsker regeringen afskaffet. Ligeledes ønsker regeringen at afskaffe et eksisterende ekstra udligningstilskud til kommuner i provinsen (provinsudligningen), da det kun bidrager til at gøre systemet endnu mere indviklet. Hvis hovedstadsudligningen på 27% bibeholdes, kan det betyde, at fx Hillerød Kommune faktisk kan komme til at udligne 88% af kommunens strukturelle overskud.

Hvis det virker kaotisk og kompliceret, så håber jeg, at indlægget vil skabe debat om emnet. Der er sikkert flere blandt avisens læsere, der ved mere om området end jeg.