NYHEDER & DEBAT

Fokus på kulturen i Hillerød

LÆSERBREV - 30. oktober 2017
Af Carsten Skov, Kandidat for Socialdemokratiet   

Der kommer masser af nye Hillerød-borgere og virksomheder til, ligesom vi gerne fortsat skal kunne tiltrække gæster fra op- og udland.

Det kalder på en indsats for at vedligeholde et indbydende gadebillede. Det kalder ligeledes på en styrkelse af kulturlivet, både i byens gader, på biblioteket, i Klaverfabrikken og Støberihallen.

Og så skal udbredelsen af de kulturelle aktiviteter til blandt andet daginstitutioner, skoler og plejehjem fremmes.

Vi kan glæde over et livligt og aktivt frivilligt foreningsliv i Hillerød, for brugere af de kulturelle oplevelser såvel som for udøvende musikere og kunstnere i øvrigt. Endelig skal Hillerød Musikskole fortsat stå for et bredt udbud af undervisning for et bestemt instrument, for sang og kor samt ikke mindst for samspil.

Det kulturelle fokus kræver under alle omstændigheder politisk opbakning og vilje til at sikre et økonomisk fundament for aktiviteterne.