NYHEDER & DEBAT

Ikke mere tid til borgerene, når tøjvask udliciteres

LÆSERBREV - 28. februar 2017
Af Susanne Due Kristensen og René Silword, medlemmer af Seniorudvalget i Hillerød kommune, A

Nu skal unge og ældre i Hillerød, som ikke vurderes at have et rehabiliteringspotentiale jo til at betale for at få vasket deres tøj – hvis de da ikke helt opgiver det. Det har et flertal i byrådet besluttet. Under debatten blev det sagt af flere fortalere for denne ændring, som der står i artiklen ’Borgerne skal til lommerne for tøjvask’, at hjemmehjælperne ville få tid til noget andet. Underforstået at vores borgere vil opleve mere hjælp og nærvær i stedet for vask. Det er imidlertid forkert.  

Et par dage efter debatten og beslutningen oplyste borgmesteren, at ’praktisk hjælp ydes på baggrund af visiteret tid. Det vil derfor ikke frigive ekstra tid til den enkelte borger, når opgaven tøjvask bliver udliciteret’.

Med andre ord er en af flertallets besungne fordele for borgerne ved ordningen pist væk.