NYHEDER & DEBAT

Jamil 60 år - Åbent hus d. 4. februar

TALE - 04. februar 2017
Af Kirsten Jensen, Førsteviceborgmester.

Du fejrer din fødselsdag i dag, men det er ingen selvfølge. Du har set meget i dit liv. Du har oplevet uro, død, krig, svigt, chanceløshed og adskillelse på et plan, som vi andre skal prise os lykkelige for ikke at have.

Det har lært dig at sætte ét ord over alle de andre ord; nemlig fællesskabet. Det er i fællesskabet vi hver især har muligheden for udvikling, tryghed og frihed – frihed ikke kun for de få. Jeg er glad og taknemmelig for at du fandt din vej til os her i Hillerød

Din fødselsdag giver mig en kærkommen chance for at sige, at jeg forbinder dig og din måde at leve på med de bedste værdier, man kan formulere.

For hvem er du så, Jamil?

Du er iværksætteren – handelsmanden par excellence - Gadevangs legendariske købmand – med denne her underfundige underspillethed – det du arbejder med er altid ’en biks’. Du skal lige ned i ’biksen’, eller du skal lige åbne en ’biks’ til. Vi mærker, at dine dygtige børn altid har fars hånd i ryggen, og nok også gange mere end bare en hånd i ryggen. ’Men det er drengenes butik’, siger du både med stolthed, men også som den store pædagog, du er. Drengenes biks er nu i tre byer.

Du er det ansvarsfulde menneske, som passer på både familie og lokalsamfund. Hvis I tænker efter, ved I hvor meget Jamil er involveret i. Men det er ikke bare at møde op til nogle møder. Det er et ansvar, som tages hver time i døgnet. I betragtning af, hvor mange ting, du har sat i gang er det egentlig bemærkelsesværdigt så diskret, du er. Med dig er det altid sagen, der er i centrum. Ikke dig selv

Vi to kørte en gang fra Grønnevang Skole en formiddag, og ved vejen gik nogle store knægte. Jamil trækker ind til siden, og siger, ’jeg skal lige spørge dem om noget’ (og jeg tænker, det spørgsmål kender jeg godt svaret på, det må være: ’Hvad kommer det dig ved’). Men næ nej, Jamil ruller vinduet ned og spørger venligt, ’hvad laver I her midt i skoletiden?’ Og drengene nærmest bukker, og siger meget høfligt, at de lige havde en fritime, og at de nok skal gå tilbage til skolen nu, og kalder Jamil onkel. Og Jamil kender dem, og de ved, at Jamil også kender deres familie, og man kan kalde det social kontrol, men i virkeligheden er det jo at vise interesse for hinanden, også for hinandens børn. Det giver mere tryghed og et bedre samfund.

Du har en særlig måde at være politiker på. Du er medfølende og har en stærk retfærdighedssans. Hvis nogen bliver udsat for noget, vil du gerne her og nu og helt konkret finde løsninger for dem. Men det skal man ikke forveksle med nogen form for slaphed. Jamil har forventninger til andre mennesker. Du vil gerne stille krav til dem, og dit ansigt vrider sig i smerte, når nogen disker op med rigtige dårlige undskyldninger for, at de ikke kan gøre et eller andet; ikke kan bidrage med et eller andet. Du har sm til landet. Alt for mange mennesker kom her til for år tilbage uden at komme i gang med arbejde og uddannelse, uden at falde til og uden at komme til at bidrage til det fælles.  Uanset hvor mange vanskeligheder, du støder på, prøver du at kæmpe for løsninger igen og igen. Senest har du været primus motor bag forslaget om at oprette et integrationsråd – for vi er nødt til at involvere hinanden, hvis vi skal leve bedst muligt sammen.

Og bedst muligt sammen betyder, at vi lever efter værdierne om demokrati, ligestilling, respekt for andre – og skader din nærmest lutheranske arbejdsmoral heller ikke.

Du har en særlig lederstil. Du er en meget dygtig formand for arbejdsmarkedsudvalget i byrådet. Du er dermed formand for et område, der har de mest komplicerede paragraffer – i hvert fald de allerfleste paragraffer. Det er i sig selv noget skidt, men du forstår at finde ind under paragrafferne og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe mennesker til at komme videre. Du ser det vigtigste. Du tager fuldt og helt ansvar, du forstår forskellen på forvaltningens arbejde og politikerens rolle, og med i den forståelse bakker du op om Jobcentret på en helt særlig måde. Når Hillerøds Jobcenter når nye højder i sammenligning med andre Jobcentre eller får søsat et nyt godt samarbejde med vores virksomheder, så vil du altid gerne markere det overfor medarbejderne, som du taler så respektfuldt om. Mon ikke de kan mærke det?

Og du er også handlekraftig, ja ligefrem modig, men der har duagt det sådan her: Tænk hvis jeg var blevet mødt på den måde, som vi møder folk nu, da jeg ko en konkurrent i Nouha. Du har afværget et angreb med kniv i din ’biks’ i Gadevang, men Nouha har taget en pistol fra en røver uden at vide, at det var en attrap. Jeg tror egentlig ikke, at I gider så meget vrøvl.

Jeg tænker på dig som min ven, og jeg tænker på hele din familie som nogle af de dejligste mennesker, man kan tænke sig.

Du ved, at når vi har en grundig diskussion i den socialdemokratiske gruppe om et eller andet med store dilemmaer i, så kigger jeg hen på dig, og så giver du mig et nik, der er så lille, at de andre ikke lægger mærke til det, og så ved jeg, at vi har fast grund under fødderne og har fundet den rigtige indstilling. Nå, nu har  jeg fået at vide, at de andre også kender dit mini-nik, så mon ikke, vi er i trygge hænder – og du har fuldt ud styr på os?

Så mens de fleste ifølge internettet har Ronhaldinho, Jesus og Linse Kessler som forbilleder, så har jeg dig, Jamil.

Tillykke med fødselsdagen.