NYHEDER & DEBAT

S er imod at tøjvask til ældre bliver dyrere

TALE - 30. november 2016
Af Susanne Due Kristensen, Regionsråds- og Byrådsmedlem, A

Det her er nok et af de mest usympatiske - og unødvendige- forslag på byrådets dagsorden i nyere tid. Det handler om, at borgere som visiteres til tøjvask efter pg. 83 pålægges ved tvang at få vasket ved en privat leverandør og samtidig bliver de opkrævet 120 kr., selvom de har egen vaskemaskine eller adgang til allerede betalt vask i boligforeningen. Alternativet er ikke at få vasket! Det er ren ekstraskat på vores mest hjælpetrængende borgere, uden forbedringer på den kommunale visitationsøkonomi.

Vi har frit valg i dag. Man kan vælge om den kommunale leverandør eller en privat leverandør skal udføre vask. For vores skyld kunne man også udbyde vask til dem, der ønsker det ved et privat firma med speciale i vask. Men med dette forslag fjernes det frie valg. Alle skal uanset om de har praktisk hjælp fra kommunen eller privat leverandør, nu have vasket tøj ved ét af 2 nye private firmaer og betale for det.

Forslaget vil berøre ca. 300 borgere ud af ca. 600, som er visiteret til vask. 

120 kr. er måske ikke mange penge for nogle, men for folk som alene har deres pension er det mange penge, især når man som i fx. Skoleparken allerede betaler for vask over huslejen. Nu skal man så til at betale for denne ydelse 2 gange.

Susanne Due Kristensen, Regionsråds- og Byrådsmedlem, A

”Måske-besparelsen” kan derfor hurtigt blive vekslet til øget bureaukrati og et respektfuldt menneskesyn i Hillerød ændret til kold kassetænkning.
Det kan vi ikke være bekendt. Det er simpelthen dårlig service og behandling af kommunens borgere.   

Susanne Due Kristensen, Regionsråds- og Byrådsmedlem, A

Når forslaget "kun" berører 300 borgere, så er det fordi man ønsker at friholde de borgere, som anses for at have et "rehabiliteringspotentiale" fra at være omfattet af forslaget og dermed denne ekstra skat. Det er ren værdipolitik at stemme for denne udlicitering, men så rent er det borgerlige forslag heller ikke. For den grundlæggende værdi er her: Jo svagere du er jo mere straffes du.

120 kr. er måske ikke mange penge for nogle, men for folk som alene har deres pension er det mange penge, især når man som i fx. Skoleparken allerede betaler for vask over huslejen. Nu skal man så til at betale for denne ydelse 2 gange.

Det har været nævnt at kvaliteten af vask er bedre hos de private leverandører, fordi man vasker ved højere temperaturer. Vrøvl. Hvis tøjet kan klare det, kan temperaturen også skrues op hjemme. Hjemme blandes tøjet ikke med andres, så normalfloraen berøres ikke på samme måde, derfor kan også vaskes ved lavere temperaturer. Derfor er der også vaskemaskiner i alle lejligheder på plejecentrene.

Kun at få vasket hver 14 dag kræver, at borgerne har meget tøj og endnu mere kræves, hvis de er ”utætte”. Individuel og konkret behov for vask reduceres nu til 1 gang ugentligt, men hvad hvis behovet er større? Det er ikke rart, at have ildelugtende tøj liggende en hel uge i boligen før det afhentes. Det kan også skade tøjet. Det er i hvert fald ikke det jeg forbinder med god borgerservice.

I Hillerød har alle partier vedtaget et sæt regler for udbud: Jeg citerer:

”Opgaver konkurrenceudsættes normalt ikke, hvor de samlede omkostninger ved at konkurrenceudsætte opgaven er større end den forventede gevinst, eller hvor den forventede serviceforbedring er begrænset i forhold til omkostningerne ved konkurrenceudsættelsen.”

En sammenligning med andre kommuner viser, at der ikke er en økonomisk gevinst ved dette tiltag. Forvaltningen i Hillerød anslår at der ”måske” kan spares 80.000kr. i omsat arbejdstid, men dette beløb falder for det koster at udarbejde udbud og gennemføre ordningen. Det koster mindst 25.000, og så er prisen for personalets information til borgerne ikke beregnet. Og hvad med udgifter til fakturering, kvalitetssikring og tilsyn med de nye leverandører? Hvad beløber de udgifter sig til? Vi mangler et overslag over omkostningerne til re-visitering? Vi skal fortsat visitere til vask, sortering og sammenlægning af tøj, men nu skal vi også visitere i forhold til hvem der har "rehabiliteringspotentiale", og dermed kan bevilliges "gratis" vask og hvem der vurderes ”uden potentiale”(opgives)og dermed henvises til egenbetaling. De beregninger er ikke forelagt byrådet.

”Måske-besparelsen” kan derfor hurtigt blive vekslet til øget bureaukrati og et respektfuldt menneskesyn i Hillerød ændret til kold kassetænkning. Det kan vi ikke være bekendt. Det er simpelthen dårlig service og behandling af kommunens borgere.  

Prisen borgeren skal betale er en politisk fastsat pris, og de kommunale omkostninger ved denne udlicitering er pt. 700.000 kr. større end den nuværende kommunale udgift til tøjvask. Byrådet er oplyst om, at der er en begrænset konkurrence mellem leverandørerne af tøjvask, så man kan frygte, at omkostningen ved dette udbud bliver større end anslået i 2017. Og hvad sker der så i 2018, når kontrakten skal forhandles igen? For det er ikke realistisk at vende tilbage til tidligere løsning, hvis dette tiltag ikke duer har administrationen oplyst.

Hvem skal dække underskuddet? Borgerne gennem accelererende brugerbetaling? Seniorudvalget gennem besparelser på andre serviceområder? Eller?

Beregninger viser, at der kun kommer en gevinst, hvis borgerne ikke får vasket. Man opererer med et frafald på 40% for at få vendt underskud til overskud.

Men vi skal huske, at de borgere, der tildeles tøjvask, har en væsentlig funktionsnedsættelse. Hvorfor i alverden skulle visiterede blinde/ hjerneskadede/hukommelsessvækkede/smerteramte borgere fravælge en ydelse, som de har brug for, især når der ikke er et alternativ? Det kan de blive presset til at gøre, hvis de ikke kan betale.

Kærnen i denne sag er, at VKLA og DF er så forhippet på, at tøjvask skal udliciteres, selvom kommunen kan levere ydelsen billigere. De er villige til at tage flere penge fra borgerne, at belaste kommunens økonomi og gå på kompromis med det frie valg og serviceloven i forhold til at hjælpe vores mest hjælpekrævende borgeres behov for tøjvask.

Det er ikke -og bliver aldrig- socialdemokratisk politik.