NYHEDER & DEBAT

Åbning af Forfatternes Forhal på Hillerød Bibliotek

TALE - 20. august 2016
Af Kirsten Jensen, Viceborgmester, A

Jeg holdt tale ved åbningen af Forfatternes Forhal på Hillerød Bibliotek i dag. Ideen er at give mennesker, der gerne vil skrive et sted at være med adgang til en mentor og besøg af forfattere, der læser fra deres værker. Man kan læse mere på Hillerød Biblioteks hjemmeside 

Vi lever i en tid, hvor der er strid om og brug for ytringsfrihed. Lige nu ligger der en åbningsskrivelse mod Danmark fra EU for brud på reglerne om ren luft gennem færre udledninger af partikler til vores lunger. Men vi må ikke se den. Ingen gang Folketinget må se den.

Vi har en ny lov om offentlighed som kritiseres for, at den kan give borgerne mindre indsigt i magten end vi kunne have før.

Rundt omkring os lukker boghandlere og måske betyder dét, at alle kan sælge bøger, at der bliver færre af dem – færre forskellige bøger, færre forfattere, færre forlæggere – fordi man skal følge hovedstrømmen. Og den er der ikke noget i vejen med, men der skal også være sidestrømme.

Jeg var forleden til Louisiana Litteratur(festival). Her hørte jeg med mange andre forfatteren Claudio Magris, som er fra Trieste (udover forfattere og forlæggere har vi også brug for oversættere...) Han fortalte især om bogen Intet retsligt Efterspil. Det er en bog, som jeg skal have læst. Den handler om en manisk samler af krigsvåben og udstyr, som findes død efter en brand i det krigsmuseum i Trieste, han har dedikeret sit liv til at opføre. Formålet med krigsmuseet er at virke som et fredsprojekt... Ikke bare våbnene i sig selv, men også deres historie, deres ejer, hvorfor de er havnet i museet, beskrives. Og ikke bare geværer og kanoner, men også myrer der spyr kemikalier ud og kødædende kaktus er med. Dertil historien om Rismøllen i Trieste som i følge romanen var Italiens eneste dødslejr for jøder. På væggene skulle navnene på kollaboratører og vidende, men tavse, borgere fra Trieste have stået – men det hele blev kalket over, og findes nu de navne stadigvæk, hvorfor al den tavshed, og hvorfor intet retsligt efterspil? synes Magris at spørge.

Men i samtalen med sine oversættere kom forfatteren også ind på, hvorfor der i det hele taget skal skrives, hvorfor der skal digtes. Uden at være skæbnetro træffer vi nogle valg, som kan bestemme vores kurs, men vi kunne jo også have valgt en anden retning. Der kan være mennesker, som vi kunne have udviklet et kærlighedsforhold til, men vores liv tog en anden retning. Der kan være et fag, vi kunne have lært, men vi valgte at afskære os fra det. De retninger livet ikke tog, dem har vi krav på at kende, og vi kan kun komme til at kende dem gennem digtningen. Magris kalder malende disse ikke anvendte muligheder for ’aborterede fremtider’. Det viser hans spænd – for når det nu er fremtider, er det da for sent?

Jeg startede med det, vi ikke må få et at vide, men så er der alt det, som strømmer til os. Tilsyneladende uanede informationer der hjulpet af nye medieformer kan forblive ubearbejdede og have svært ved at omdanne sig til oplysninger, som vi ellers har så megen brug for.

Her kommer digtningen tilbage til os igen. Denne umådelige brug for bearbejdning som skal hjælpe os til at forstå. Her kommer Hillerød Bibliotek ind i billedet der endnu en gang viser sit værd for os ved at rykke ud af sin ramme eller ved at lade andre rykke ind i sin ramme. Biblioteker har altid gerne ville rykke ud – ikke bare til skoler, plejecentre og hospitaler, men hos os også helt ud i boligkvarterer og hen til folks hjem. Tak til jer for alt det, I sætter i gang. Og nu de nye gæster indenfor rammen: Forfatterne som kan sidde her og tænke, se, høre og skrive. De kan digte så vi alle får adgang til vores aborterede fremtider, som vi har krav på at kende, og vi kan se forfatterne digte og lære mere om den kreative proces, som de og vi er så afhængige af. Jeg er meget spændt på, hvem der vil være med og hvordan det bliver at være i Forfatternes Forhal. Kan dette initiativ medvirke til mangfoldighed, oplysning og mulighed for at kunne digte meget mere? Jeg håber det, takker for ideen og lysten til at gennemføre den og ønsker dem tillykke, der får glæde af det hele.