NYHEDER & DEBAT

Kirsten Jensens 1. maj tale i Hillerød

TALE - 01. maj 2016
Af Kirsten Jensen, Viceborgmester, A 

Ni ud af ti børn i verden går i skole, landsby i Rwanda er grøn rolle-model, de fleste børn i verden vaccineres, skatteopkrævning hjælper Afrika til at hjælpe sig selv, flere og flere unge med anden etnisk baggrund end dansk – især piger – får en god uddannelse, verdens bedste nyheder er der mange af.  

I Hillerød Kommune går alle børn i skole, de undervises af veluddannede lærere og pædagoger, mange kan cykle til skole af sikre stier og flere kommer til det, stadig flere uddannelser til vores unge slår dørene op her hos os, virksomheder kommer til, og flere borgere vil bo centralt sammen med os andre tæt ved skov, sø og slot.

Tallene der ligger bag alt dette er i og for sig bare statistik. Vi kan tælle pædagogerne. Vi kan tælle skolerne. Vi kan regne ud hvor mange kilometer cykelsti, vi har.

Det der ligger bag er, at vi ikke er skæbnetro. Socialdemokrater tror på forandring, på forbedringer, på fremskridt. I fællesskab med andre kan man forandre og skabe. Vi skal ikke sidde med hænderne i skødet og se, hvad der sker.  Vi vil få noget til at ske. 

Jeg hørte en unge kvinde, Geeti Amiri, blive spurgt om forskellen på tilflyttede mennesker, og mennesker der er født her. Geeti sagde noget i retning af, ’Gør vi nok ud af at tale om, hvad det er vi skal være fælles om? Hvilken frihed vil vi have? Hvilken solidaritet vil vi vise?’ 

Geeti er født i Kabul, og underbyggede sine spørgsmål med endnu et eksempel der kan ses i statistikken: Der sidder forholdsvis langt flere kvinder med ikke-dansk baggrund på vores krisecentre end andre kvinder. ’Hvorfor bliver deres ulykke ikke forhindret af andre i deres familie?  Hvorfor bliver deres ulykke ikke forhindret af os andre? Hvorfor oplever de ingen solidaritet? Hvorfor kender de ikke deres rettigheder, så de ikke skal komme så langt ud, at de må flygte – denne gang til et krisecenter?' 

Vi skal tale tydeligt og klart om vores værdier. Som vi har villet dem, kæmpet for dem og skabt dem. Vi skal holde fast i dem. Når vi møder mennesker, der siger: ’Det er vores tradition, sådan gør vi, kvinderne behøver ikke arbejde, pigen må ikke bestemme selv, manden skal have ansvaret for det hele – sådan har vi altid gjort!’ Så skal vi sige: Der har vi været, men det har vi gudskelov bestemt os for at komme væk fra, og det skal I også se at komme – sammen med os.  

Eller mere sandt, den ulighed har vi som klar bestræbelse at komme helt væk fra. 

For Socialdemokratiet er ikke noget endemåls-parti. Forandrede vilkår giver nye opgaver, og vi er først og sidst demokrater, og mennesker skal være med til forandringerne. Vi sætter ikke kryds i kalenderen tyve år frem i tiden, hvor målet er nået. Endemålspartier finder man på fløjene: Det ultraliberalistiske eller det nordkoreanske tusindsårsrige. Lige usympatiske.

Vi bestræber os på et bedre samfund og det kræver meget tydelige fortællinger. Vores børnehaver, skoler, uddannelser og arbejdspladser er kulturbærende, og de er menneskers møde med ligestilling, menneskerettigheder, respekt, vidensbaserede beslutninger, adskillelse af samfundsinstitutioner og personlig ro. Et uafhængigt retssystem og demokrati. Kultur er ikke given. Det er noget, vi skaber i fællesskab. Kulturmøder er ofte berigende, men de værdier, jeg lige har remset op er bedre end andre. De er bedre end det modsatte: Undertrykkelse, underkastelse, beslutninger baseret på det ene eller andet præsteskabsvælde – herunder liberal alliances forestilling om, at kvinders genetik gør dem bedre egnede til at være hjemmegående. Nej, forestillinger og vaner er kultur, og kultur forandrer vi sammen. Ellers var dette samfund ikke blevet til det velfærdssamfund, som den amerikanske valgkamp taler om.

Her hvor vi står skal vi: bestræbe os på så forskellige men vigtige ting som: Nationalparken Kongernes Nordsjælland, som skal ud af det politiske slæbespor, ombygningen af Hillerøds gamle station og bygning af en ny station ved det nye hospital til bedst mulig gavn for patienter, deres gæster og alle medarbejderne. Et sikkert beredskab, hvor vi har spurgt om de påtvungne besparelser giver os det beredskab, vi har krav på? En sag er afsluttet, sagen om volumen på Møllebro. Vi forstår ikke, at flertallet i byrådet ikke ville lytte til borgere og eksperter. Det er en bekymrende tendens i vores byråd i dag. Vi foreslog lavere højder på de højeste huse, så det nye respekterer det gamle bedre. Men vi lægger ikke armene over kors. Nu gælder bestræbelsen jo for os alle, at det Frederiksbro bliver så godt som muligt, og at livet mellem husene bliver godt.

Vi er kommet til de lokale taler, men vi går rundt på den samme klode som alle andre mennesker. Derfor tager vi ansvar her, hvor vi står. Jordskred og oversvømmelser – eller tørke – rammer i stor skala rundt omkring på kloden, men der er også mennesker, der har måttet flygte ud af deres hus her i Hillerød med børnene på armen, fordi vandet begyndte at stå op i stuen. Socialdemokraterne i vores byråd tager klimaforandringerne alvorligt; vi har længe arbejdet for at mindske kommunens CO2-udledning og nye planer for boligområder og virksomheder skal være, så de kan rumme store mængder vand.

Vi ønsker for vore virksomheder og de mange arbejdspladser her hos os, at de kan udvikle sig her. Det hjælper, når der er uddannelser ved hånden – og nye er på vej! - og når der er mulighed for samarbejde om store opgaver; fx har vores kommunale forsyningsselskab, det kommende hospital ved Favrholm og områdets store virksomheder indledt et samarbejde om blandt andet mængder af spildevand, som ender med at blive en god historie både på pengesiden og for miljøet. Sådan et fællesskab får fuldtonet socialdemokratisk støtte.

Det vi ønsker os som forældre i vores skoler er, at vores børn er glade, og at de lærer så meget som muligt. Vores børn bliver glade, når de får ny indsigt, altså lige der hvor de kan mærke, at de har lært noget nyt. Vores børn er glade, når de ved, at de kan være trygge, og ved at de har venner. Vi voksne ønsker også, at de skal blive meget dygtige.

Det vi ønsker fore vores unge er, at de kommer videre til en spændende uddannelse og et godt arbejde. Derfor arbejder vi for, at Hillerød bliver en endnu bedre uddannelsesby med et godt studiemiljø. Hillerød skal være en by der viser, at den er glad for at de unge er her. Vi arbejder for at der kommer flere gode uddannelser hertil. De næste bliver forhåbentlig miljøteknikeruddannelse og læreruddannelse på Campus Nordsjælland.

Der er værdier, der ikke altid kan gøres op i penge og bruttonationalprodukter. Den måde en klog og omsorgsfuld medarbejder møder en borger med brug for hjælp på. Det er den måde en lærer eller pædagog finder den rigtige måde at lade et barn lære noget nyt på. Det er den måde man i enhver ny sammenhæng bliver budt velkommen på, og det er den måde vi kan skabe noget sammen på – frivillige, foreninger, kommune og erhvervsliv.

Det er vigtigt at vide, hvilke værdier, der ligger bag forslag. Anker Jørgensen ville have kaldet det, ’det menneskelige’. Glem ikke det menneskelige! Glem ikke hvad mennesker kan! Thorvald Stauning talte i 1926 om værdien for samfundet af en oplyst og interesseret arbejderbefolkning. Anker Jørgensen selv var en højskole for én person. Han holdt åbent før morgenmaden, i pausen på FDB-lageret og i al sin fritid. Fordi hans udgangspunkt var det enkelte menneske, havde han venner på hele kloden og et hvert et sted han kom i Danmark. 

Ankers middel til forandring var fællesskabet. Det enkelte menneskes frigørelse gennem invitation til at være med i et fællesskab, som for eksempel rigtig mange Hillerød-borgere gør det med de flygtninge, der søger ly og tryghed her i vores by, og som Vivi vil fortælle mere om om lidt. 

At knytte hinanden i store og små fællesskaber hjælper på meget, også når stadige forandringer kan synes uoverskuelige eller svære. 

God 1. maj