NYHEDER & DEBAT

Overdragelse af jordstykke til Skansegården

LÆSERBREV - 05. maj 2016
Af René Silword, Byrådsmedlem, A 

Nu kan der komme boldspil som Ombold ved Skansegården. Det har byrådet gjort muligt ved at overdrage et stykke jord, som bliver forvandlet til område, hvor sporten, så som Ombold, der er gadefodbold for hjemløse, blive den bærende aktivitet. Med net og hegn vil bolde ikke ryge ud på vejen. Oven i købet kan borgerne være trygge ved, at Skansegårdens regler også gælder her. Det vil sige ingen alkohol og ingen stoffer. 

Ombold er en af mange aktiviteter som er givtige i arbejdet med hjemløse og misbrugere. Når mennesker får gode interesser og noget godt at snakke sammen om, så er det lettere at hjælpe Skanseborgerne videre til at komme i egen bolig igen.

Ligeledes er aften og natten i området blevet mere stille og fredelig. Tiden med bål dagen lang og den halve nat, med røg der kunne mærkes helt ud i krydset eller musik hele natten, blandet med kriminalitet, stoffer og alkohol er fortid.

Skansegården er klar til at gå i gang nu. Skanseborgerne glæder sig.