NYHEDER & DEBAT

Tillykke Christine

NYHED - 22. maj 2015
Af Louise Colding, Gruppeformand

Undervisningsminister Christine Antorini fylder lørdag den 23. maj 50 år, og i den anledning blev der holdt reception på Christiansborg hvor rigtig mange mødte frem for at hylde Hillerødkredsens populære folketingsmedlem og minister.

Blandt gratulanterne var Louise Colding Sørensen, gruppeformand i Hillerød Byråd, der i sin tale til ministeren bl.a. sagde:

"Du er den modigste og mest handlekraftige undervisningsminister, vi nogen sinde har haft. Din kamp for at gøre folkeskolen til en skole for alle typer af børn, og for at udnytte alle børns mangfoldige potentialer er uden sidestykke.

Og det har jo ikke været en kamp der udspillede sig på lutter lagkager og udstrøede blomsterblade. Men du er sej. Du holdt fast og du gør os stolte - oppe i Hillerødkredsen. Som en beskeden gave, har jeg medbragt et vaskeægte skolebarn. Jeg kan personligt garantere for kvaliteten! Emma er meget kreativ, og lærer meget når det foregår i billeder og med en kreativ vinkel. Din skolereform er lavet til at få det bedste op i dejlige børn som Emma."

Emma fik lov til at afslutte talen med ordene: "Tak fordi du kom. Du gør min verden bedre. Vi har brug for dig."