Integrationsydelsen er en spændetrøje

Af Pernille Rosenkrantz-Theil , folketingsmedlem for Socialdemokratiet

I POLITIKEN 2.3. hævdede min partifælle beboerrådgiver Ali Hassan, at Socialdemokratiet går ind for regeringens nedskæring på integrationsydelsen. Men det har Ali Hassan ganske enkelt ikke fået rigtigt fat i.

Socialdemokratiet er modstander af at sænke integrationsydelsen. Det har vores formand meldt ud fra dag 1, da regeringen foreslog det.

Vi har stemt for et ændringsforslag sammen med resten af oppositionen i folketingssalen, og vi vil fjerne nedskæringen efter et valg, hvis vi får mandater til det. Jeg har godt lagt mærke til, at mange på sociale medier har fået den del af vores politik galt i halsen. Så hermed et forsøg på at gøre det helt klart og utvetydigt: Vi er imod sænkning af integrationsydelsen. Læs mere