Større tilskud betyder større forpligtelser

Af Per Kristensen, medlem af Socialdemokratiet

Vi er mange, der er glade for, at samfundet støtter privatskolerne, da de selvfølgelig har en plads i et mangfoldigt samfund som det danske. Men om tilskuddet skal være på 71% eller 78% beror nok mere på den enkeltes opfattelse af fællesskabets og privatskolernes rolle i samfundet.

Men den seneste tids debat om støtten til privatskolerne, giver nu anledning til at overveje om niveauet på tilskuddet til privatskolerne stemmer overens med fællesskabets forventninger til privatskolernes rolle. Jeg mener, at hvis fællesskabet skal betale næsten 80% af prisen på en folkeskoleelev til en elev i privatskolen, skal fællesskabet have større indflydelse på privatskolens aktiviteter, end de har i dag.

Blandt andet er og skal folkeskolerne altid være parate til at modtage alle børn og elever fra området – også hvis én ny elev koster en ny klasse, selvom en ny klasse koster tæt på 1 mio. kr. De vilkår lever privatskolerne ikke med, og jeg synes, at vores vilkår skal være ens, ellers er det en unfair konkurrence. Derfor vil jeg foreslå, at samfundet for eksempel kan råde over et antal pladser på privatskolerne, så den økonomiske fordeling kan blive mere lige.

Forældre, der vælger en privatskole gør det ofte af tradition – et valg som de naturligvis skal betale for. Hvad er argumentet for, at statstilskuddet til privatskolerne er for lavt? Det har jeg aldrig fået en forklaring på – måske ønsker alle bare at trække så meget som muligt ud af fælleskassen.

Pengene, der skal bruges for at hæve tilskuddet til privatskolerne er jo fundet i den finanslovsaftale, som regeringen lavede med DF. Her blev der bl.a. skåret 10 milliarder i uddannelse og forskning frem til i år – og ved at skære i kommunernes budgetter, som jo bl.a. rammer Folkeskolen.

Jeg håber, at en ny regering vil gennemtænke området med knap så liberale øjne som Merete Riisager, LA på posten som undervisningsminister har gjort.